Online nyheder

Anlægsprojekter styrker brandsikkerheden hos Fortum

23 Juni 2024, 10:13

Frem til begyndelsen af 2026 gennemfører vi en række større anlægsprojekter, som skal styrke brandsikkerheden omkring vores affaldshåndtering. Vi investerer 200 millioner kroner i en ny lagerbygning, et nyt brandslukningssystem og i øget sikkerhed omkring tanke og lagerhaller.

Undskyld vi larmer!

Mandag den 1. juli begynder vi piloteringsarbejdet til den nye lagerbygning, som placeres nær havnen (se foto).

Af hensyn til jordbundsforholdene i området, skal den nye lagerbygning dybdefunderes på rammede pæle. Funderingsarbejdet vil foregå mandag til fredag fra kl. 7.00 til 17.00, og det forventes at være afsluttet i begyndelsen af september.

Vi gør alt, hvad vi kan for ikke at genere vores naboer, men der kan forekomme støj og ekstraordinær trafik via Lindholm Havnevej. 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål 

Har du spørgsmål til piloteringsarbejdet, er du velkommen til at kontakte os.