Vores løsning til oprensning af komplekse jordforureninger
Fortum Recycling & Waste's specialister i Sverige og Finland har gennem årtier udviklet processer til jordrensning. Vi har brugt alle de bedste erfaringer fra vores nordiske kolleger til at udvikle en komplet og skalerbar termisk oprensningsproces som effektivt renser stærke jordforureninger. Processen er udviklet med afsæt i kviksølv- og pesticidforureningen ved Høfde 42.
Komplet termisk renseproces til stærke jordforureninger
Omkostningseffektiv og med minimalt transportbehov
Alle materialer genbruges og klimaaftrykket er minimalt
En renseproces i tre behandlingstrin
Gennem udviklingen af en holdbar løsning på generationsforureningen ved Høfde 42 har vi fået dyb teknologisk indsigt. Fortum vil nu bruge erfaringen til at løse andre sand-, jord- og vandforureninger i samarbejde med vores kunder og myndigheder. Renseprocessen, som er skitseret nedenfor, kan skaleres og kombineres efter projektets/forureningens type og grad.
- Industrivask via MOPS (Multi-purpose Onsite Phase Separator). Sandet skrubbes og spules med særlige væsker ved højt tryk. Procesvandet recirkuleres.
- Vandet fra MOPS-vasken renses via bundfældning og filtrering.
- Termisk behandling af sand, grus, sten og filterkager fra MOPS-vasken via VacuDry® i et lukket system ved lavt tryk og med minimalt energiforbrug. De farlige stoffer (f.eks. pesticider) nedbrydes fuldstændigt, og eksempelvis kviksølv kondenseres og sendes evt. til deponi.
Fortums projektskitse til oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42
Fordele ved Fortums løsningsforslag til oprensning komplekse forureninger
- Alt det forurenede jord kan behandles termisk.
- Særligt forurenede fraktioner kan gennemgå dele af vores behandlingstrin flere gange,
- Kontinuerligt testprogram og prøvetagning sikrer, at rensningskravene overholdes.
- Fortum gennemfører alt arbejde i henhold til skærpede sikkerhedsstandarder og -procedurer for risikovirksomhed.
- Al håndtering af det forurenede jord foregår forsvarligt og om nødvendigt indendørs.
- Behandlingsanlægget placeres så vidt muligt tæt ved forureningen for at undgå transport, minimere risici ved håndtering, behandling og spredning til omgivelser så projektets klimaaftryk minimeres.
- I tilknytning til det konkrete projekt vurderer vi behovet for særlige foranstaltninger til at imødegå klimaekstremer.
- Alle materialer, der bruges til etablering af oprensningsløsning og -anlæg genbruges.
Pilottest støttet af Miljøstyrelsen (MUDP)
Fra oktober 2017 til december 2020 har vi testet oprensningsprocessen på en begrænset mængde af stærkt forurenet sand fra Høfde 42 ved Danmarks vestkyst. Testen er udført som et MUDP-projekt støttet af Miljøstyrelsen. Siden da har vi justeret og videreudviklet processen, så den inkluderer flere rensetrin og har en højere rensningseffektivitet.