Visse typer farligt affald klassificeres som farligt gods, og skal derfor overholde bestemmelserne i den Internationale konvention om transport af farligt gods ad vej (ADR) 2023. Lad Fortum løse opgaven med sikker transport af jeres farlige affald - vi har allieret os med godkendte transportører, som er specielt uddannede til opgaven. Al transport foregår i henhold til bestemmelserne i ADR.
Branchearbejdsmiljørådets Vejledning (BAR)
Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods
Hvad skal I selv sørge for?
Som afsender har I ansvaret for, at transporten af farligt gods foregår korrekt. Det kræver, at affaldet emballeres, mærkes og dokumenteres i henhold til ADR-konventionens regler, herunder at et transportdokument følger affaldet:
- Transportdokumentet laver Fortum på baggrund af jeres oplysninger.
- Sikkerhedsanvisningen har transportøren pligt og ansvar for at sørge for.
- Emballering og afmærkning sørger I for. Vores Kundeservice kan være behjælpelige med både emballager og afmærkning.