Online nyheder

Fortum tager pulsen på serviceoplevelsen hos kunder og transportører indtil den 15. december

13 Oktober 2023, 10:41

Fortum Recycling & Waste ønsker kontinuerligt at forbedre serviceoplevelsen for kunder og transportører. Fra den 16. oktober til den 15. december gennemfører vi derfor analyser, der løbende skal indsamle feedback, når vi afhenter affald hos kunden, og når transportøren afleverer affaldet til slutbehandling på vores anlæg i Nyborg.

Feedback'en er yderst værdifuld for os, så vi appellerer til alle interessenter om at benytte lejligheden til at påvirke serviceoplevelsen og give os ærlige tilbagemeldinger efter hver afhentning/leverance. Sådan kan vi gøre vores gode relation endnu bedre.

Sådan gør vi det i praksis

Dagen efter, vi afhenter affald, får kontaktpersonen en e-mail eller en SMS med link til tre spørgsmål om oplevelsen af vores service.

På samme måde bliver chauffører, der har afleveret affald hos os, spurgt om deres serviceoplevelse hos os. Chaufføren besvarer spørgsmålene via en tablet i vores port, før chaufføren forlader anlægget.

Analyse og besvarelser håndteres af det uvildige analysebureau, Innolink, der rapporterer de anonymiserede besvarelser og resultater til Fortum Recycling & Waste i en samlet rapport.

Realtidsanalyserne er et supplement til den løbende dialog med kunder og transportører og de årlige kundetilfredshedsundersøgelser om vores samlede serviceleverancer til kunderne.